Hvem er Skarp?

 

Amagers hyggeligste Optiker

Vores brilleforretning Skarp er måske nok Amagers hyggeligste med en central placering på Amagerbrogade i København S. Her bliver du mødt af vores venlige og engagerede personale, der har fokus på personlig betjening og kyndig vejledning. Vi anvender det nyeste udstyr fra Essilor, der kan udmåle din styrke i 1/100 dioptrier, og med vores autoriserede optometrist kan du være helt sikker på at få den hjælp, du har brug for.

Mirek Steinar Hansen er indehaver af Skarp og har mere end 25 års erfaring som optiker, hvoraf syv af dem har været som kunderådgiver ved glasleverandør Zeiss. Det sikrer dig en professionel og kompetent rådgivning, så du kan føle dig i helt trygge hænder hos os. Udover Mirek kan du også blive betjent af hans kone Rikke Thorup Hansen, der ved siden af sit arbejde som assistent arbejder som sygeplejerske.

Vores værdier

Hos Skarp lægger vi vægt på et højt serviceniveau og kvalitet. For os er det vigtigt, at du får en god og tryg oplevelse. Derfor er der også altid god tid til en snak om dine behov, mens du nyder en god kop kaffe. Et godt tillidsforhold mellem dig og vores optikere er alfa og omega, hvorfor vi også har fokus på at give personlig rådgivning med udgangspunkt i dine ønsker.

Vi har mange års erfaring inden for briller og linser, så vi kan hjælpe dig bedst muligt til et bedre syn og en øget livskvalitet. Vi vægter vores faglighed højt, og derfor videreuddanner vi os også løbende og deltager på forskellige messer, så vi altid kan tilbyde dig de bedste og mest optimale løsninger.

Få en personlig brille hos Skarp

Hos Skarp sammensætter vi selv vores udvalg af briller ud fra vores passion for brillemode. Vi har håndplukket flotte og smukke briller og solbriller, så du kan få en brille eller solbrille, der passer perfekt til dig. Vi forhandler en lang række kendte brands, herunder Caroline Abram, Gigistudio, Hugo Boss, Chloe, Yves Saint Laurent, Silhouette, Moncler, Celine, Tom Ford, YouMawo og Woow.

Efter en snak om dit syn og den løsning, der bedst imødekommer dit behov og dine ønsker, sørger vi for en hurtig levering af din nye brille eller solbrille – så du hurtigt kan få glæde af din nye brille.